OM OS

 

RostinRoom er bygget på en passion for boligindretning. I en lang årerække er det kun gået ud over vores egne hjem, som har måttet lægge vægge, gulve og rum til nye ideer udsprunget af trends, som vi har spottet i ind- og udland.

Interior design handler om at kombinere, minimere og optimere. Det handler om at få et rum til at fungere – både praktisk og æstetisk. Det handler om at skabe personlige rum, hvor farve, lys og former både behager og overrasker. Det skal være smukt, men det skal også være til at leve i.

Selvfølgelig finder du den smukkeste højtaler her i RostinRoom, men du kan også være sikker på, at den giver god lyd fra sig. Karkluden fra Klud er sjov og lækker, men den kan også gøre rent. På samme måde er det med vores lyskilder, borde, stole, sofaer osv. De er enestående at se på og funktionelle at bruge.

Vi skaber muligheder i dit hjem

RostinRoom designer ikke selv, men vi har samlet nogle af de ypperste danske designfirmaers produkter her på vores sider. Det giver dig ikke bare mulighed for at følge med i de sidste trends og ideer inden for interior design, men skaber også en enestående mulighed for selv at se de utallige muligheder for at kombinere og dermed skabe sin egen stil. I RostinRoom finder du design fra Egoista, Byklipklap, Tina Munkholm, Massimo, Woodsup, Kreafunk, Klud og HÜBSCH interior. Og flere kommer hele tiden til, så følg hellere med…

Interior design er det samlede udtryk i boligen

RostinRoom er ikke bare lamper, sofaer, vaser og den slags. Interior design er så meget mere. Stemningen i dit hjem skabes af alt fra skærebrættet i køkkenet til håndcremen i badeværelset og gin’en i barskabet. Din stil kan kun du skabe, men RostinRoom hjælper dig med at se mulighederne – og går du i stå, er vi også parate til en direkte sparring i dit hjem. Kontakt os, hvis du er interesseret.

Maksimal minimalitet eller ?

Trenden i øjeblikket er minimalistisk. Det er de rene linjer, naturlige materialer og ikke så mange dikkedarer. Men det betyder jo ikke, at du skal følge det slavisk. Det minimale passer ind de fleste steder, og med dine unikke kombinationer kan du forvandle det neutralt minimale til det personligt minimale … eller til det mangfoldige og flerfarvede. Valgene er dine – selvfølgelig.

Vi glæder os til at betjene dig her i RostinRoom. Vi glæder os til at overraske dig og få dig til at smile, grine eller måske lige frem fælde en tåre over noget, der bare er for smukt. Og husk: Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du har erfaringer eller foto, du gerne vil dele.

God fornøjelse!